Hjem - Lions Vordingborg

Menu

Børn og unge

Lions ungdomsarbejde

Lions International ser som et af sine formål at skabe og opretholde en atmosfære af forståelse mellem verdens folk. Med dette for øje ser Lions Danmark det naturligt at tage udgangspunkt i de unge, og ved at bringe unge mennesker i alderen 17 - 21 år sammen på internationale ungdomslejre verden over skabe forståelse for de forskellige kulturer.

Lions Internationale Ungdomsarbejde, arbejder på 3 områder:

  • Afholdelse af ungdomslejre i Danmark
  • Være værtsfamilie for et ungt menneske der besøger Danmark
  • Udsendelse af unge fra Danmark til ungdomsudveksling i andre lande.

Der er meget stor forskel på de rejser, hvor unge tager på ferie sammen med venner og bekendte, og de arrangementer, Lions står for. Forskellen opstår ved at unge fra mange lande/kulturer/folkeslag placeres i samme lejr, "tvinges" til at være sammen og samarbejde i den periode, lejrene er aktive. I forbindelse med ophold hos en værtsfamilie får de unge tillige mulighed for at være aktiv deltager i en fremmed kultur og families daglige rutiner, i stedet for at betragte det på afstand, som når vi er på ferie.

I sommeren 2020 vil Lions Vordingborg igen sende en eller to unge ud i verdenen. Så er du mellem 17 og 21 år - en god repræsentant for Danmark, taler engelsk og under udddannelse, så send os en ansøgning. Ansøgningsfristen i år er 20. november, og turen foregår i sommeren 2020.

Følg Lions